8. marts – kampen mod kvinder fortsætter desværre

På denne Kvindernes Internationale Kampdag går mine tanker til de millioner og atter millioner af kvinder, som rundt omkring i verden undertrykkes i religionens og andre repressive ideers navn. Religion kan være smukt og meningsfuldt men anvendes alt for ofte af magtliderlige personer eller grupper (næsten altid mænd), som gør livet besværligt for andre ved at opstille regler for påklædning, mad, opførsel og andre dagligdags fænomener.
De tre ørkenreligioner, jødedommen, kristendommen og islam har desværre tilsammen en suveræn verdensrekord i kvindeundertrykkelse. I gamle religioner, også vores egen nordiske, var kvinden den frugtbare moder, ofte tilbedt som guddom. I kristendommen er kvinden reduceret til enten den rene jomfru (Maria) eller en klump syndigt kød. Naturlig følelser som begær og lyst er ikke tilladt, fordi en eller anden gammel dum mand engang fandt på, det var forkert. I islam er undertrykkelsen ofte endnu være: kvinder en kun noget i kraft af manden, kvinden har ofte ingen rettigheder i sig selv osv.
Mit håb er, at flere og flere kvinder vil indse denne undertrykkelse og gøre oprør mod sådanne religiøse tyrannier. Hvis der eksisterer en gud er jeg 100 procent sikker på, han/hun/den/det ikke ønsker denne undertrykkelse. Det vil da være idiotisk at skabe to køn med det formål, at det ene skal undertrykke det andet.
Glædelig kampdag til alle verdens kkvinder

I TV Syd 7. februar 2011

Til vores forskningskonference i Odense blev jeg pludseligt ringet op af en journalist fra TV Syd, i anledning af, at stationen omsider var kommet på Facebook. Indslaget kan ses her, jeg er på fra ca. 2:45 og frem

http://www.tvsyd.dk/arkiv/2220?video_id=33217

Gæst i klubværelset på P1

Det har endnu engang været dage med meget medieeksponering. Onsdag før påske måtte jeg en tur live på TV2 Nyhederne kl. 19.00 og fortælle om, hvorfor det er problematisk, når medarbejdere som Ditte Okman hos Venstre skriver hadske kommentarer på Facebook, og hvordan virksomheder kan/bør håndtere deres medarbejderes adfærd i sociale medier. Tirsdag d. 7/4. optrådte jeg så i Klubværelset på DR P1, hvor jeg talte om det nye fænomen Chatroulette. Programmet kan høres her, jeg dukker op efter ca. 15 minutter og taler alt i alt 10 minutter.
http://www.dr.dk/drnetradio/index.dr?evt=p&k=P1&prog=klubvaerelset&clip=_nyeste_

Jeg udtaler mig i dag i Kristeligt Dagblad om hadegrupper på nettet

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/359981:Udland–Hadet-vokser-paa-internettet

Min blog er endegyldigt flyttet hertil!

Efter mange tilløb er min dansksprogede blog nu flyttet til WordPress. Det er blevet endnu mere brugervenligt og har jo længe været det bedste format for blogs. Så nu er det her, det sker. Der vil være links til mine gamle blogs, ligesom jeg arbejder på at integrere den her i min hjemmeside

Bloggen er flyttet

Så er jeg hjemme fra Frankrig og i gang med arbejdet igen på instituttet. Jeg har benyttet pausen til at flytte min dagbog. Denne side vil fremover kun fungere som arkiv, idet min nye dagbog kan findes på Livejournal.

GÅ TIL MIN NYE DAGBOG HER!

ELLER KIG I ARKIVET FOR GAMLE INDLÆG!

På vandski!

Hej igen. Så lige endnu en hilsen her fra Valloire, hvor solen brager ned med 20 grader i byen. Sneen smelter hastigt, og snart er der kun noget tilbage på pisterne. Efter et par store uger med en del gæster er vi nu igen nede på 14, så det burde blive stille og roligt.

I næste uge drager Mette og jeg til Danskis afslutningsuge i Champoluc, Italien, og herefter skal jeg tilbage og køre den sidste uge samt lukke destinationen for sommeren.

Gæster igen

Efter sidste uges kun 7 gæster (hyggeligt) er vi nu oppe på 46 i denne uge. Det gik stille og roligt lørdag med at få dem til Valloire, og i dag har vi så været på pistevisning. Det startede i et forrygende snevejr, men op af dagen klarede det op, og det var rart at ræse under en strålende sol i den nye puddersne. Mine Rossignol 9S kører stadig forrygende, mon min ven i skiudlejningen får dem tilbage igen før sæsonen slutter?

På tirsdag sker det: vi har fået billetter til Juventus – Deportivo La Coruna, Champions League kamp i Torino. Kun 150 km herfra ad motorvejen, så det bliver ikke en voldsom lang tur. Det bliver for vildt, og for mit vedkommende er det første gang, jeg skal se CL live.

Der kommer nok en beretning fra Torino en af dagene……..

7 gæster

Så er vi gået ind i den lette uge her i Valloire. Mette er forflyttet til Scanski i denne uge, så jeg er ene rejseleder om hele 7 gæster. De holder sig meget for sig selv, hvilket er helt ok, så det bliver det tætteste, jeg kommer på en friuge. Sneen drysser ned , så det var rent pudder i dag. 5 timer på pisterne uden pause. Jeg havde lånt Rossignol super ski og støvler af min ven i skiudlejningen. Udstyr for mere end 10000.- Det kørte fantastisk, og jeg skal på den igen i morgen – i solskin!

Hilsen fra puddersneen

Jakob

PS: og tillykke til Herning Blue Fox, der bankede bonderøvene fra IK Sønderjylland og er klar til DM-semifinalen i ishockey.

PUDDERSNE!

Og så lige en vejrmelding: efter to dages snefald er det nu -10 og solen skinner fra en skyfri himmel. SÅ vi kører i puddersne fra morgen til aften. Jeg var en del ude i off-pisten i dag. Fik først bagefter at vide, at der vist var en del lavinefare! Godt jeg ikke vidste det, men det var nu ikke så vildt, der hvor jeg kørte. Det begynder dog at gå bedre udenfor pisterne, og i går lykkedes det mig for første gang at køre rytmiske pukler i dybsne. Jeg er så glad for mine Salomon X-Scream. De tager mig overalt!

Ellers har hele hotellet været nede med omgangssyge. Det gælder om at holde sig væk, med andre ord være mest muligt på bjerget. Nu er der kun 12 timer til pisterne åbner igen.

Og så gav jeg den som skilærer for to af vores ældre gæster. Det var en fornøjelse at se deres glæde ved skiløbet og deres udvikling time for time.

Hvide hilsner

Jakob

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.